TAK TIL ALLE VORES SPONSORER

BLIV SPONSOR OG HJÆLP OS MED AT VOKSE

Kyudo er en traditionel japansk budo som ud over at lære os disciplin og vedholdenhed også give den enkelte udøver mulighed for at lære sig selv at kende og trin for trin udvikle sin personlighed frem mod det ideal man måtte tilstræbe. 


Det kræver tid og energi samt gode rammer og godt udstyr. Derfor har vi altid brug for støtte og hjælp. 

Al undervisning og anden aktivitet foregår på frivillig basis og ingen instruktører modtager betaling for deres indsats. Kyudo er udelukkende non-profit. 


Men vi tager gerne mod hjælp til at anskaffe det nødvendige låneudstyr til begyndere og til at arrangere lejre, seminarer og træninger for vores voksende skare af udøvere. 



OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL


Her har vi forsøgt at samle svar på nogle af de spørgsmål vi ofte får. 


Finder du ikke svar her opfordrer vi dig til at besøge http://www.kyudo.dk/ som rummer meget relevant information. 


Sp.  Hvor kan man købe udstyr?


Det er ikke rigtig muligt at købe udstyr i Danmark. Det skal bestilles hjem fra udlandet. Typisk Tyskland eller Japan. Vi arrangerer ofte køb af udstyr i fællesskab for at kunne dele fragtomkostningerne. 


Spørg en fra klubben om hvad det er nødvendigt at købe, hvornår noget kan arrangeres og hvilken kvalitet man skal købe. Udstyr til Kyudo er ret omfattende, og typsik behøver man ikke købe alt på en gang. 


Vi kan anbefale at orientere sig om hvad der findes her: 


Sp.  Hvornår kan man starte på Kyudo?


Man skal have en vis modenhed og fysisk størrelse for at træne Kyudo. Vi foretager altid en indviduel vurdering. 


Man skal være fyldt 15 år for at kunne begynde i Akiyama Kyudo. Der er ingen øvre aldersgrænse. 


Akiyama Kyudo optager ikke medlemmer løbende. Der holdes 2 gange årligt introduktions arrangementer. Kontakt os via vores kontaktformular for mere information om hvornår næste mulighed er. 


Sp. Hvad skal jeg starte med at anskaffe for at træne Kyudo? 


Til en begyndelse kan du låne udstyr af klubben som vi har kunnet indkøbe gennem venlige donationer fra vores sponsorer. Du kan nøjes med at dukke op i passende tøj: Ingen smykker, tætsiddende trøje, bukser du kan bevæge dig i, rene strømper uden huller.

Når du ved, at du ønsker at træne Kyudo kan du anskaffe det nødvendige tøj. Herunder: hakama (bukser), Keikogi (trøje), Obi (bælte), tabi (sko). For kvinder anbefales det anskaffe Muneate (beskytter til brystkassen).


Desuden bør man ret tidligt investere i en skydehandske. Den skal sys efter mål af skind, koster fra 1500 og opefter, og det tager ca. 2 måneder at få den fremstillet og leveret fra Japan. Vi har lånehandsker i nogle størrelser. 


Noget af det første udstyr man køber derefter er pile. Man skal købe pile der passer til ens størrelse. Tal med en instruktør om, hvordan du finder pile der passer til dig. Man køber pile til Makiwara skydning (typisk uden fjer) og fjer til skydning på skive. Et sæt med seks pile er passende. Det er en god idé at bestille reservedele med, så man ikke står og mangler og skal vente i ugevis på at få det sendt. 


Senere kan man investere i en bue, men i den første tid, hvor man lærer det grundlæggende og opbygger styrke vil man kunne låne buer i klubben indtil man ved, hvad man vil investerer i. Det er ærgerligt at købe f.eks. en 14 kg bue og så et år senere ønske at man havde købt en med højere trækstyrke. Man bør ikke købe en bue der er for stærk til en begyndelse. Det vil gøre det tæt på umuligt at lære den rigtige teknik. 

Buer kommer i glasfiber, kulfiber og forskellige kombinationer heraf. Disse buer er holdbare og ret lette at vedligeholde.


Senere kan man investere i en bue af bambus. Det stille langt større krav til opbevaring og vedligehold, og de kan være endda meget dyre. Så det anbefales ikke at gøre denne investering før man ved, at man ønsker at træne seriøst.


Sp. Hvor mange kilo er jeres buer på?


Det er meget forskelligt. Vi har buer fra 8 kg trækstyrke og op til 16 som klubbuer. Det er ikke ualmindeligt at træne med buer på 20-35 kg for øvede. 


Man kan ikke sammenligne direkte med vestlige buer da den japanske bue er meget længere og benytter en helt anden skydeteknik. 


Japanske buer har forskellig længde og den korrekte længde vælges efter udøverens størrelse med henblik på dels at kunne udføre optimalt træk. Med den korrekte buestørrelse og korrekt teknik vil man også opnå det bedst mulige æstetiske udtryk.